Spis grønne proteiner

Produktionen af fødevarer påvirker vores klima.

Når en fødevare produceres, er det muligt at beregne dens klimaaftryk. Jo større klimaaftryk en fødevare afsætter, jo mere CO2 udledes der til atmosfæren, når den produceres og transporteres. 

En stor del af de proteiner, som vi spiser, får vi primært fra kød, især fra køer og grise. Men proteiner kan vi også få ved at spise grøntsager, især bælgfrugter.

I dette forløb er fokus på fødevareproduktion og klimaet.

Udgangspunktet er FN's Verdensmål om klimaindsats.

Det skal I arbejde med

  • I skal undersøge, hvordan det er muligt at bekæmpe klimaforandringer ved at producere en grøn kilde til protein i stedet for kød. 

  • I skal dyrke planter, der gror i en boks. Boksen kalder vi en GroBot. 
    GroBotten kan I programmere med computeren, så den passer planterne for jer.
    På computeren kan I følge med i, hvordan 
    jeres planter gror. Hvis jeres planter ikke gror optimalt, skal I ændre
    noget i det 
    lukkede dyrkningssystem for at forbedre jeres dyrkningsresultat.

Jeres arbejde er organiseret i 18 underpunkter.


Oversigt over hele forløbet 



Feltarbejde og dyrkningsperiode er to aktiviteter, der kører parallelt. 

Faglig viden

Under alle underpunkter kan I finde grå bokse med links til faglig viden.

Ressourcer

Til mange aktiviteter er der ressourceværktøjer, der hjælper jer på vej. 


Faglig viden
Forklaring af relevante fagord og fagbegreber ses i Ressource 15 (Fagord og fagbegreber).